Karakterhistorie.
Anike-Warrior er en helt, som du kan finde, læse balladen om Anica og Døden. Karakterens navn er blevet ingen og bruges i forhold til folk, der praler med magt i ord. Men de har ikke travlt med at svare på deres handlinger og mulige med anstændige modstandere.Historie af karakter udseende
I den russiske folkemusik Folklore flyttede Mount Warrior fra Europa. I slutningen af det 15. århundrede kommer Tiographer af Bartoloma Gotan på RUS og bringer med ham tyske manuskripter. Et arbejde og omdannet til russisk episk om Annik. Det er "historien og fortællingen om maven af maven med døden og om hans mod og hans død."
I XVI århundrede er denne tekst blevet populær i Rusland. Han blev gentagne gange genbrugt og offentliggjort på en ny måde. Hvis i det oprindelige manuskript blev præsentationen udført i dialogens format, så blev samtalen efterfølgende erstattet af historien. De vigtigste driftspersoner var også abstrakte billeder af død og liv, personificering fandt sted i den russiske version.
Så dukkede døden i form af en grim gammel kvinde, som går gennem lyset på den skinnende hest. Hun har en rig bestand af våben, så det er umuligt for hende at konfrontere selv de stærkeste og modige helte.
Livet blev omdannet til en slettet kriger, der ikke miste muligheden for at prale af sletning. Han er også stærk, men hans hovedfejl er ikke, at han fejlagtigt anslår sine egne evner, men i det faktum, at han hævder sig med en helt på bekostning af svage og svage.
Der er ingen specifik forfatter af fortællingen om Anica-Warrior. Arbejdet refererer til folkekreativitet, såvel som placeret som åndeligt vers. I den eponymous spores den dybe ortodokse komponent, der beskriver en persons holdning til døden, spores.
For første gang offentliggøres det genanvendte vers under navnet "Salgsfremmende historie" i 1840. Oversættelse og tilpasning tilhører den russiske forfatter Peter Vasilyevich Kireevsky. Senere indtastede verset "samlingen af folks sange" af samme forfatter. En anden udgave, der fortjener opmærksomhed, er trykt i 1860 af Pavel Nikolayevich Rybnikov. Dens oversættelse er den nærmeste tyske kilde.
Oprindelsen af navnet Warrior er også interesseret i sprogkundskaber. Hævder at præcise 2 versioner. Den første er forbundet med den anden episke helt Digeneis, den byzantinske kriger, som ved dens udnyttelser gjorde placeringen af kejseren selv. Denne karakter blev ofte nævnt af ordet "anikitos", hvilket betyder uovervindelig.
Konsoning med Anica giver mad til reflikation i et sådant format. Men helten i det russiske eventyr blev besejret. Derudover, hvis Digeneis begik virkelig værdige handlinger, er Anica engageret i røveri og affald.
Den anden version refererer til den gamle græske gudinde af Victory Nick. Partiklen "A" bruges som et negativt præfiks "ikke". Følgelig "A-Nika" - modstand mod sejren, der identificerer med nederlag. På den anden side kan oversættelsen betyde "uovervindelig", som også opfattes som ironi over den uærlige kriger.
Billedet af karakteren blev præget af en litografisk måde på kisterne. Øverst på det var placeret Grief Warrior, og under den korte tekst, der beskriver hans historie. Ballads plot danner også grundlaget for fairing boalances, populære i Rusland i XVIII-XIX århundreder.
I anikas synspunkter var det kun engageret i, at han konstant pralede sit mod, løs og styrke. Men pludselig var der en frygtelig død med en scythe, som MIG dockede "Hero". Ofte optrådte en anden farverig karakter på scenen i det øjeblik - persille, der destilleret den forfærdelige gamle kvinde med en pind.
Biografi og billede af krigeren
I den russiske folkemusikballad begynder fortællingen med beskrivelsen af biografien af Warrior Aniki. Han rejser i mange år gennem sit hjemland, røver svag, ødelægger kirkerne. Og som sædvanlig roser sig med sådanne "udnyttelse" til hele vejen rundt.
På vej er der en grim gammel kvinde, der beskylder ham for bhachic. Men den ualmindelige kriger, som døden selv er selv. Og selv når hun tilstår, om hun er, er Anica sikker på, at i magten til at besejre fjenden.
Warrior trækker ud våben, men har ikke engang tid til at angribe, da døden forbløffer ham usynlige sav. Her forstår helt, at han snart vil føle sig farvel til livet, og forsøger at "forhandle" for den resterende tid på ham. Til gengæld lover han rigdom af rigdom, men kun intet hun har brug for. Anika lover at bygge en kirke og hænge ikonet, så folk beder om det, men det er umuligt.
Kun det sidste sted i Warrior's sorg minder om sin mor, far og kone med børn. Men døden har ingen slægtninge, så det er fremmed for disse øjeblikke af omvendelse. Som følge heraf dør Bogatyr uden at modtage en ekstra time.
Denne historie og karakteristika for karakteren blev grundlaget for udtrykket: "Anika-Warrior sidder Ja Wisch." Værdien af udtrykket "Anika-Warrior" afspejler essensen af en person, der foretrækker at skille sig ud på baggrund af andre, men kun på grund af de svagere. Og når man mødes med en anstændig fjende, forsøger den at skjule.
Udtrykket blev fordelt i klassisk litteratur. For eksempel, i arbejdet med "Who i Russia lever godt", skriver Nikolai Nekrasov:
Åh, du, Aniki-Warriors! Med gamle mænd, med kvinder, kæmper du bare!Citater
Jeg er ikke bange for døden: På hovedet af flokkens flokk, og dig, døden, er jeg brudt. Jeg er i huset Der er en masse liv, en masse zlata og sølv. Jeg ville dele statskassen med dig - hvad der er nødvendigt for dig, jeg ville tage mig med min far, jeg vil sige farvel til min mor, jeg ville spørge en stor velsignelse, jeg ville have velsignet mine små børn, og jeg ville sige farvel til min unge kone.Bibliografi.
- "Anika-Warrior og Death"